Guide

Tilskud til høreapparater

Forstå tilskudsmulighederne for høreapparater

Står du over for at skulle investere i et høreapparat for første gang, eller overvejer du at opgradere eller skifte dit nuværende? Det kan virke overvældende at skulle vælge mellem private høreklinikker og offentlige tilbud, bestemme hvilket høreapparat der passer bedst til dine behov, og samtidig skulle navigere i de forskellige tilskudsmuligheder.

Heldigvis findes der flere tilskudsordninger, der kan gøre det lettere at få adgang til den kvalitetsservice, du finder hos private klinikker, og samtidig sikre, at prisen på dine nye høreapparater forbliver fair. Uanset om du står foran dit første køb af høreapparat, eller det er tid til en opdatering, er denne guide skrevet til at hjælpe dig med at forstå og udnytte de tilskud, du har ret til.

Målet med denne guide er at klæde dig godt på, så du føler dig tryg og informeret om dine muligheder og de støtteordninger, der er tilgængelige. Har du nogle spørgsmål, er du som altid velkommen til at tage kontakt til os. 

4 konkrete muligheder for tilskud til høreapparater

Her kan du læse om de forskellige tilskud der er til høreapparater. Klik på det tilskud du vil læse mere om og så kommer teksten frem. 

1. Offentligt tilskud

Når vi eksempelvis skriver, at du kan få høreapparater til 0 kr., så er det efter tilskud fra det offentlige. 

Du kan få tilskud fra det offentlige hvis du opfylder disse betingelser: 

  • Du er over 18 år gammel 
  • Du har ikke fået høreapparater fra det offentlige de sidste 4 år 
  • Hvis det er første gang du får høreapparater, skal du have en henvisning fra en ørelæge. 

Mange tror fejlagtigt at det offentlige tilskud kun kan bruges i det offentlige, men det er ikke rigtigt. Udfylder du de 3 betingelser herover, kan du nemlig få adgang til den gode service i det private og samtidig få tilskud til det. 

Størrelsen på det offentlige tilskud til høreapparater ændrer sig fra år til år. I 2024 kan du modtage op til 4.386 kroner i tilskud til behandling af det første øre og 2.418 kroner for det andet øre. Dette betyder, at du for et par høreapparater kan få i alt 6.804 kroner i offentligt tilskud. Hvis du vælger høreapparater, der overstiger dette beløb, vil du selv skulle dække den ekstra omkostning.

Husk at sammelign priser på høreappparater hos de forskellige forhandlere. Der er stor prisforskel, da prisen fastsættes af den enkelte høreklinik. Du kan se vores priser lige her.

2. Sygeforsikring Danmark

Når du køber høreapparater, inklusiv tilpasning og ørepropper, dækker Sygeforsikring Danmark 50 % af din egenbetaling, men ikke mere end de fastsatte maksimumbeløb for hvert enkelt apparat.

Tilskud fra Sygeforsikring Danmark:

  • Gruppe 5: Du kan få op til 1.000 kr. i tilskud.
  • Gruppe 1 og Gruppe 2: Her kan du modtage op til 1.500 kr. i tilskud.

Maksimum inden for 12 måneder:

  • Inden for en 12-måneders periode er det maksimale samlede tilskud, som Sygeforsikring Danmark yder til høreapparater:
    • Gruppe 5: Op til 2.000 kr.
    • Gruppe 1 og Gruppe 2: Op til 3.000 kr.

Yderligere medlemsfordele:

  • Hvis du har været medlem af Gruppe 5, Gruppe 1 eller Gruppe 2 i mindst de forudgående fem år uden afbrydelse, gælder der ingen øvre grænse for antallet af høreapparater, du kan få tilskud til inden for 12 måneder.

3. Helbredstillæg

Helbredstillæg kan dække op til 85% af det beløb, du selv skal betale.

Hvis du er folkepensionist eller modtager førtidspension under reglerne før 2003, har du mulighed for at søge om dette tillæg gennem din lokale kommune.

Det specifikke beløb, du kan modtage i tillæg, afhænger af din og eventuelt din ægtefælles eller samlevers aktuelle likvide formue på tidspunktet for ansøgningen.

Vær opmærksom på, at størrelsen på den likvide formue for både dig og din ægtefælle eller samlever skal oplyses. For at være berettiget til helbredstillægget, må denne formue ikke overskride 99.200 kr. (pr. 2024).

4. Privat sundhedsforsikring

Har du en privat sundhedsforsikring, enten en du selv betaler for eller igennem dit arbejde, har du måske mulighed for at få tilskud til høreapparater. 

Du skal selv kontakte din sundhedsforsikring og tjekke med dem om du har mulighed for. at få tilskud. 

Susanne og Tine

Vi hjælper med at søge om tilskud til dit høreapparat

Har du brug for hjælp til at søge om tilskud til høreapparat, hjælper vi naturligvis. Har du spørgsmål, er du velkommen til at ringe til os på 42 17 71 70, så vil vi hjælpe dig så godt vi kan. 

Hyppigt stillede spørgsmål og svar om tilskud til høreapparater

Ofte stillede spørgsmål og svar om tilskud til høreapparater

Få besvarelser på de mest almindelige spørgsmål vedrørende tilskud på høreapparater.

Hvis du ikke kan finde det, du leder efter, eller hvis du ønsker yderligere oplysninger, er du velkommen til at tage kontakt til os lige her

Hvis du opfylder betingelserne om at være fyldt 18 år, have et konstateret høretab hos en ørelæge og hvis du ikke har fået tilskud til høreapparat af det offentlige de sidste 4 år, så er du berettiget til at få tilskud til høreapparater igennem det offentlige. 

Ja, da vi er en godkendt privat høreklinik kan du hos Hørebilen / Espergærde Høreklinik bruge det offentlige tilskud. 

 2024 kan du få op til 4.386 kroner i tilskud for behandling af det første øre og 2.418 kroner for det andet øre, hvilket samlet giver et tilskud på op til 6.804 kroner for et sæt høreapparater. Beløbene kan variere fra år til år.

Hvis prisen på de høreapparater, du vælger, overstiger det offentlige tilskud, skal du selv betale differencen. Vi har høreapparater i flere forskellige prisklasser, så der er noget til ethvert budget. 

Du kan få tilskud til nye høreapparater hvert 4. år.

Book en tid til høreprøve

Udfyld kontaktformularen og skriv gerne i kommentarfeltet hvornår du ønsker en tid. 

Vil du gerne have høreprøve hjemme hos dig selv, kan du krydse feltet af med ‘Ja tak, jeg ønsker besøg i hjemmet’. 

Vi ringer eller skriver tilbage til dig og aftaler en endelig dato, tid og sted for høreprøven.

Du kan også booke en tid ved at ringe på telefon 4217 7170 mandag til torsdag mellem kl. 10-16:00.

Din booking er først endeligt bekræftet, når vi i dialog har aftalt fast dato og tidspunkt.

Vi glæder os til at høre fra dig.